DKP

Danmarks Kommunistiske Parti havde fra 1920 da partiet blev dannet, til 1939 en stigende indflydelse på arbejdspladserne og også en stigende tilslutning ved folketingsvalgene.

Støtten til sovjetunionen
Ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland samt Sovjetunionens angreb på Finland (Finlandskrigen) medførte dog et væsentlig prestigetab for partiet.

Angrebet på Sovjetunionen
Den 22. juni 1941 angreb Nazi-Tyskland Sovjetunionen. Angrebet er også kendt under det tyske kodenavn for operationen, Barbarossa.
Medlemmer af DKP blev samme morgen grundlovsstridigt sat fast af dansk politi - til en vis grad på grund af tyske krav. Herefter gik medlemmernme 'under jorden' (partiet blev illegalt), og det medførte at DKP tog initiativ til organiseret, landsdækkende modstandsarbejde.

Befrielsesregeringen
I 1945 blev DKP medlem af befrielsesregeringen.

En kort historisk gennemgang
Danmarks kommunisitiske Parti hed oprindelig 'Danmarks Venstresocialistiske Parti' som blev dannet i 1919 med tilslutning af 'Socialistisk Arbejderparti' og 'Det Uafhængige Socialdemokrati'. Disse partier var dannet af udbrydergrupper fra Socialdemokratiet i protest mod at lederen, Thorvald Stauning, var indtrådt i den radikale regering som kontrolminister i 1916 under 1. verdenskrig. Men begejstring over den socialistiske revolution i Rusland i november 1917 har også haft betydning for bruddet med Socialdemokratiet.

Kommunistisk Internationale
Det var en selvfølge at DKP stod sammen med andre landes kommunistiske partier i Kommunistisk Internationale oprettet i 1919. I de følgende år blev partiets indflydelse på arbejdspladserne ganske væsentlig selvom det var begrænset hvor mange stemmer partiet fik ved folketingsvalgene.

Folketingsvalgene
Ved folketingsvalget i 1920 fik partiet således 3.859 stemmer (0,4%) og i november 1932 17.179 stemmer (1,1%) hvilket rakte til at DKP fik sine to første folketingsmedlemmer, Aksel Larsen og *Arne Munch-Petersen . I 1939 blev stemmetallet fordoblet til 40.893 (2,4%).

Den spanske borgerkrig
I 1937 deltog omkring 200 danske kommunister som frivillige i den spanske borgerkrig ud af de i alt 550 danske frivillige som sammen med 30.000 andre fra hele verden søgte at forsvare det spanske demokrati mod Francos fascister der fik støtte af Nazi-Tyskland og det fascistiske Italien.

Krigsudbruddet
Den 23. august 1939 indgik Nazi-Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt. I international sammenhæng betød det at Polen blev delt mellem de to stormagter. Den 1. september angreb Nazi-Tyskland Polen, og derfor erklærede England Nazi-Tyskland krig den 3. september. I perioden frem til Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 havde de to stormagter en væsentlig samhandel. Sovjetunionen havde derfor ingen interesse i at agitere imod Nazi-Tyskland, og følgelig kunne de kommunistiske partier tilsluttet Kommunistisk Internationale heller ikke agitere mod eller aktivt bekæmpe nazismen. For DKP betød det at Nazi-Tysklands besættelse af Danmark blev begrundet med Vestmagternes aggression. Det var en kovending i forhold til tiden før underskrivelsen af ikke-angrebspagten. DKP fremstod unationalt og utroværdigt med et latterligt skær over sig.

Partiets selvforståelse
Partiet har heller ikke brugt mange ord om denne situation. I deres egen selvforståelse blev tiden anvendt til at forberede illegaliteten. I Alfred Jensens Beretning på kommunistisk partis første legale centralkomitemøde efter befrielsen i maj 1945 om den politiske situation og partiets gøren og laden blev perioden med ikke-angrebspagten overhovedet ikke omtalt.

Barbarossa
Ved Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 blev mange af DKP's medlemmer grundlovsstridigt anholdt af dansk politi og interneret i Horserødlejren, heriblandt folketingsmedlem Martin Nielsen. De i alt 243 fanger blev to år senere (den 29. august 1943) svigtet af de danske politikere og myndigheder da tyske tropper rykkede ind i lejren. Det lykkedes 93 fanger at flygte, mens de 150 øvrige (143 mænd og 7 kvinder) blev deporteret til kz-lejren Stutthof i oktober 1943.

21 mistede livet.

I august 1941 blev *Kommunistloven vedtaget af de øvrige partier i Folketinget. DKP blev forbudt og dermed tvunget ud i illegalitet. Partiet tog herefter initiativ til organiseret, landsdækkende modstandsarbejde mod den tyske besættelse og mod den officielle samarbejdspolitik med besættelsesmagten.

Befrielsesregeringen
I 1945 blev partiet medlem af i befrielsesregeringen. Ved Folketingsvalget i efteråret fik DKP sin største politiske succes, 12,5 % af vælgerne stemte på partiet som gav 18 af 148 pladser i Folketinget.